Bliv afdelingsleder

Stillingsopslag

2 Afdelingsleder til Geeks Gone Wild søges (ønskes besættes hurtigst muligt)

Geeks Gone Wild har eksisteret siden 2005, hvor der dengang var 30 deltagere inkl. de frivillige. Nu samler vi mere end 6000 gæster og er et af landets største og mest anerkendte LAN events. I GGW  er ambitionen at sætte nye standarder for dansk esport og LAN events hvor den primære fokus er på hygge, gode oplevelser, og konkurrence i topklasse.

Geeks Gone Wild er bygget på fællesskabet og samspillet mellem mennesker. Det samme gælder sammensætningen af frivillige hvor der ikke er mangel på mangfoldighed eller sammenhold. Disse kvaliteter er fundamentale for ledergruppen som en afdelingsleder indgår i.

Stillingen

Vi søger nye afdelingsledere som skal være en del af den øverste ledelse af GGW, hvor du vil være en aktiv del i at skabe de overordnede strategier og rammer sammen med den øvrige ledelse på tværs af hele eventet. Dertil er din rolle som afdelingsleder at supervisere og være nærmeste sparringspartner for en række teamledere, som referere til dig – her vil din rolle bestå i at kunne forstå behov, hjælpe med planlægning og sikre en eksekvering af de enkelte teams opgaver.

Hvad kendetegner en afdelingsleder

  • Brænder for Geeks Gone Wild og for at gøre en forskel for alle gæster
  • Ansvarlig
  • Arbejdsom
  • Sørger for at boldene ikke er oppe i luften, men er strukturerede og planlagte
    Eksekvere på sine idéer

Arbejdsopgaver for en afdelingsleder

  • Strategiplanlægning af eventet og din egen afdeling
  • Være den nærmeste sparringspartner for dine teamledere
  • Planlægning af opgaver og opfølgning på disse i samarbejde med dine teamleder
  • Mødeaktivitet med ledergruppen samt planlagte arbejdsdage med teamleder gruppen
Stillingen er frivillig og ønskes besættes hurtigst muligt, du skal forvente et tidsforbrug på mellem 5-10 timer om ugen på projektet mellem april-november måned, fra november til og med eventet i januar kan du dog skulle bruge en del flere timer på projektet.
 
Nedenstående er et organisationsdiagram af GGW. Ledergruppens individuelle ansvarsområder og opdeling af afdelinger, og dermed teams, fastsættes ved førstkommende efter “besætning af stillingerne”
 

Interesseret i at blive afdelingsleder og gøre en forskel? 

Så ring til Lasse på 22 12 13 36 eller send en mail til info@ggw.dk